I CONFIQ-teamet taler vi ofte om Design Automation, men hvad er det egentlig vi ligger i den betegnelse?
Definitionen på Design Automation
Design Automation kommer fra det engelske og betyder ikke andet end automatisering af din konstruktion eller konstruktionsproces.
Det henvender sig dermed til din konstruktions- og udviklingsafdeling.
Det kan ofte være samme afdeling, der både laver R&D og konstruktionsarbejde, og i nogle tilfælde er det endda selvsamme person, der tager sig af alle opgaver.
Ét af tre fokusområder hos CONFIQ er “Automatisering”. Fokusområdet henvender sig til de virksomheder, der kan drage nytte af Design Automation.
Mange virksomheder står med en håndfuld personer, der udover deres ”egen” udviklings- og konstruktionsarbejde skal støtte salg med bl.a. at lave tilbud ved ”engineering to order”, marketingsmateriale i form af billeder og tekniske vedledninger.
Samtidig skal de sikre, at de rigtige stumper er på lager eller skal bestilles og supportere produktionen og montagen i at forstå 2D tegninger og 3D modeller.
Herved bruges størstedelen af tiden i en virksomheds konstruktionsafdeling på at forbedre og videreudvikle på eksisterende konstruktioner, som ofte ligger på 80-90 % af den samlede tid.
Den resterende del af tiden bruges på udvikling af helt nye koncepter og produkter.
Dvs., at størstedelen af tiden bruges på at konstruere produkter, ”der er lidt det samme og alligevel ikke”.
Læs også: Sådan effektiviserer du din designproces
Hvad er idéen bag Design Automation?
Idéen bag Design Automation er at automatisere, standardisere og modularisere så meget som muligt i din konstruktionsafdeling. Det gøres ved at indfange og genanvende viden om konstruktionen, processer, produktionen og omkostningsestimering.
Derved bliver dokumenter og data, der kræves for at sælge og producere skræddersyede produkter, automatisk skabt.
Læs også: Hvad er standardisering og modularisering?
Design Automation er et konkurrenceparameter
At kunne tilbyde sine kunder et skræddersyet produkt er et konkurrenceparameter. Det kan give øget salg, højere omsætning og mere tilfredse kunder.
Dét kalder vi en produktkonfigurator, og denne konfigurator kan måske ikke få nedbragt de førnævnte opgaver med 100 %. I starten er det måske kun 80 % til 90 % af arbejdet.
For salgsteamet vil det dog betyde hurtigere og mere nøjagtige tilbud. Alle nødvendige oplysninger allerede er tilgængelige og kræver ikke nødvendigvis en konstruktør for at blive foretaget.
Forventningsafstemningerne mellem salg og kunden kan gå hurtigere, da konfiguratoren kan fastlægge hvilke valg, der er mulige og hvilke, der ikke er.
Hvad betyder automatisering for konstruktionsafdelingen?
For konstruktionsafdelingen vil det betyde at de forespørgsler, de modtager fra salg, er mere strømlinet og fyldestgørende.
Gentagende arbejde og dermed også de fejl, der kan opstå ved dette, minimeres. Det sker, da konfiguratoren sikrer en ensartet dokumentation i altid samme kvalitet.
Det vil gøre, at produktions- og montageafdelingen modtager en standardiseret produktdokumentation, som ikke er afhængig af, hvem i afdelingen, der har udført dokumentationen.
For virksomheden vil det betyde, at det ikke nødvendigvis behøver at være en produktekspert, der skal udføre salgstilbud og produktionsdokumentation, men at en mindre erfaren medarbejder også kan konfigurere et nyt tilbud, da den nødvendige viden er tilgængelig i konfiguratoren og dermed ikke længere er personspecifik.
Vil du høre mere om, hvordan Design Automation kan hjælpe din virksomhed? Så står vores CONFIQ-team altid klar med råd, vejledning og ekspertise – kontakt os her.