Det handler om at være nysgerrig, når det kommer til at finde de rette digitale teknologier. Test af løbende

Hvordan finder jeg de rette digitale teknologier til min digitalisering?

For at finde de rette digitale teknologier til virksomheden skal der tages stilling til, hvad målet med teknologierne er, og i hvor stor udstrækning de skal implementeres.

En kæmpe del af digitaliseringsprocessen omhandler at opspore de teknologier, som kan skabe merværdi for det behov, I står over for; hvad enten I ønsker at erhverve jer digitale teknologier med henblik på at erstatte eksisterende, manuelle processer, eller det er en gentænkning af de værditilbud og den forretningsmodel, som I indtil nu har opereret med.

Hele denne digitaliseringsproces starter ikke med teknologierne – den starter med den digitale vision, som teknologierne skal være med til at realisere.

4 faser for at finde de rigtige digitale teknologier

Derfor bør ethvert foretagende, hvor snakken falder på “digitale teknologier”, tage et par indledende skridt, førend teknologierne, der skal bidrage til at opfylde visionen, kan udforskes.

  1. Definér jeres mål og digitale strategi: Start med at definere jeres mål og virksomhedens digitale strategi. Hvad ønsker I at opnå ved at implementere digitale teknologier? Skal det for eksempel forbedre jeres effektivitet, øge jeres indtjening eller forbedre kundeoplevelsen? Hav mål og strategi klart defineret, før tankerne rettes mod deciderede teknologier.
  2. Identificér jeres behov: Efter at have defineret dine mål, skal I identificere jeres behov. Hvilke digitale teknologier vil hjælpe jer med at nå jeres mål? Skal det være et nyt CRM-system, automatisering af arbejdsprocesser eller en online handelsplatform? Om teknologierne skal tjene et formål, der kun omfatter de interne linjer, eller som også involverer kunder og andre eksterne interessenter, er også af betydning. Her kommer vi med 3 råd til bedre værditilbud til kunden.
  3. Udforsk teknologier: Når I har identificeret jeres behov, kan I begynde at undersøge de forskellige digitale teknologier, der kan hjælpe jer med at nå de mål, I har sat. Her bør der især kigges på hvilke egenskaber, teknologierne skal være i besiddelse af; hvad de muliggør, men samtidig skal der holdes et vågent øje til dem, der påtænkes at skulle beskæftige sig med den nye digitale teknologi. Her skal følgende spørgsmål stilles: “Er vi med de nuværende menneskelige ressourcer i stand til at udnytte dét, som denne digitale teknologi muliggør?”
  4. Evaluér teknologierne: Når I har samlet en liste over digitale teknologier, der kan opfylde jeres behov og mål, skal I evaluere dem for at se, hvilken der bedst opfylder kravene, og som I mener at have dette mandskab til at udnytte til fulde. I kan evaluere teknologier på faktorer som funktionalitet, pris, brugervenlighed, pålidelighed og kundesupport.

Disse konkrete faser leder snakken videre på, hvordan teknologien bliver implementeret i virksomheden – ikke blot fysisk, men også i hele den virksomhedskultur, som I ønsker at opretholde.

Implementering af digitale teknologier

Efter at have fundet den digitale teknologi, der støtter sig op ad de mål og den digitale strategi, som I har valgt, skal den implementeres i virksomheden. Implementeringsfasen er et helt punkt i sig selv og kræver omhyggelig planlægning og udførelse.

Det kan være en god idé at starte med en pilotimplementering, hvor I kan teste teknologien i en mindre skala og justere den efter behov, inden I implementerer den i hele virksomheden.

Det er vigtigt at identificere de nødvendige trin og lave en tidsplan til udrulning af teknologien i hele virksomheden. Det vil hjælpe jer med at overvåge implementeringsprocessen og sikre, at den skrider frem på en planlagt måde.

Digitalisering handler om at ændre forretningsprocesser

Husk, at digitalisering ikke kun handler om teknologi, men også om at ændre jeres forretningsproces for at udnytte teknologien på den mest effektive måde. Det er vigtigt at tage jer tid til at evaluere hvilke teknologier, der understøtter jeres opstillede mål og kulturen i virksomheden, og hvordan I bedst kan implementere dem for at opnå de ønskede resultater.

Læs mere om digitalisering og digitale teknologier i vores e-guide

Hvordan du finder de rette digitale teknologier til din digitalisering, er også én af overvejelserne i følgende e-guide, som består af 5 overvejelser, inden du enten kickstarter din digitale transformation, eller inden du kører videre på din eksisterende digitaliseringsproces.

Driveworks er den digitale teknologi, som vores løsninger beror på. Kontakt os til en uforpligtende snak, og vi finder frem til, om vi kan tilbyde en værdiskabende løsning til din virksomhed.

Del gerne dette post